Jeg blev for en tid siden udfordret af en god ven, der har fulgt mig på sidelinjen.
Vi talte om min målgruppe her på siden, og hun pointerede at hvis jeg guider og hjælper folk med at komme igennem en svær tid eller nogle tunge valg, kunne jeg jo kalde det jeg udbyder, for supervision. Så ville også hun føle, at det kunne være noget for hende.
I hendes verden er terapi for folk med ondt i livet, og coaching for dem der mangler retning: Det var ikke lige der hun så sig selv. Omvendt ønskede hun heller ikke at stå alene i en svær tid, så derfor ville hun gerne have supervision.
Det er okay med mig at vi kalder det noget forskelligt, fordi vores verdensopfattelse er forskellig.
For mig er det gennemgående tema selvindsigt.
Der er en stor selvindsigt og styrke i at bede om hjælp og for rigtig mange er det at række ud, starten på en rejse som kun gør verden større.
Så hvis du gerne vil have større forståelse, eller ønsker guiding, primært vedrørende dig selv, men måske også vedrørende særlige forhold (arbejde eller privat), så hold dig ikke tilbage. Jeg har både mail og telefon, og ønsker du en uforpligtende telefonsamtale for at høre nærmere, er det også muligt.
Se mine kontaktoplysninger under fanen Kontakt og Priser.
Seneste kommentarer