Vi er tilbøjelige til at lade de mindre gode oplevelser og tanker fylde mere end de positive: Ser du tilbage på dagen, ugen eller dit liv, med fokus på det der gjorde dig glad og godt tilpas?

I svære perioder i livet kræver det for de fleste en ekstra indsats at få øje på de gode øjeblikke. Når verden omkring os ændres som den gør for mange lige nu, kræver det ekstra energi og fokus, at finde balancen i det nye. Når vi bliver pressede , kommer vi ofte til at handle ud fra gamle vaner. Simpelthen fordi det kræver overskud at gøre noget andet end det vi plejer.

Derfor er det så vigtigt at træne måden vi tænker: At træne de gode vaner.

Kroppen husker det hele

For noget tid siden overraskede min søn mig ved at nævne en lille øvelse, som vi ind i mellem lavede inden sengetid da han var lille. Han huskede ikke øvelsen som sådan, men han huskede følelsen den gav ham. Han har dengang været 7-8 år og driller mig den dag i dag ofte med mine fagudtryk og med øvelser som han mere eller mindre er vokset op med. Alligevel er der ingen tvivl om, at de frø som øvelserne dengang såede i ham, er ved at vågne op af deres dvale: Hans krop husker det hele!

Træning af nervebaner

Når man tager armbøjninger igen og igen er det for de fleste kendt at man bliver bedre og bedre til det og i mange tilfælde vil man endda kunne se at musklerne på overarmene bliver størrer. Det virker nøjagtigt ligesådan når vi træner måden vi tænker på. Nervebanerne i hjernen får tilført mere energi, de bliver bredere og dermed væsentlig lettere til gængelige. Så kan det godt være, at vi kommer til at benytte os af den gamle rute når vi blivere pressede, men når fundamentet til den nye tankegang lagt, er det nemt at komme tilbage på sporet igen.

De små glæder – Børn med glæde og fokus.
Billede fra Pixabay

Øvelse

Find et roligt sted hvor du er sikker på at du ikke bliver forstyrrer. Sæt dig godt tilrette med begge fødder i gulvet, eller læg dig på ryggen så du kan slappe af i hele kroppen. Luk øjnene og tænk tilbage på dagen der er gået: Morgen, gøremål i løbet af dagen, eftermiddag og aften. Udvælg tre situationer der gjorde dig glad. Udvælg nu én af de tre situationer og stil dig selv spørgsmålet: Hvad var det ved denne situation der gjorde mig glad? Hvad det det der blev sagt eller gjort? Var det udtrykket i den andens ansigt, tonen i stemmen, noget helt andet? Spørg dig selv: Hvor i kroppen mærker jeg, i denne situation, at jeg bliver glad? Er det i halsen, brystet, maven? Når du ved med dig selv hvor du mærker denne glæde, kan du stille dig selv spørgsmålet: Hvordan fornemmes lige nøjagtigt denne glæde? Er følelsen stille, eller i bevægelse? Er den varm eller kold? Føles den tung eller let? Hvilken farve har den? Ændre fornemmelsen sig eller flytter den sig? Og her skal du give dig selv tid til at mærke og observere.

Hvis du ikke er så meget til de lidt mere tidskrævende øvelser, eller du vil have mere, kan du finde en anden mere simpel øvelse lige her.

Bonus og selv-omsorg

Ud over at det er dejligt at tage sig tid til at mærke gode fornemmelser i kroppen, er ovenstående øvelse en måde at træne sig i at bemærke til de gode øjeblikke i løbet af dagen. Når du ved, at du senere på dagen skal bruge en god oplevelse til denne øvelse, vil du begynde at lægge mærke til dem når de forekommer.. Og så er du faktisk igang med at plantet et frø der engang kan blive en del af dig og den måde du tænker på.

Rigtig god fornøjelse