Kan man købe sig til livsglæde?
Livsglæde på recept er det nye sort.. Eller orange, eller lilla? Farven spiller ikke nogen rolle i denne sammenhæng! Pointen er at rigtig mange mennesker i dag har det svært på den ene eller anden måde og at heldigvis flere og flere bliver klar over at livsglæde er enhver mands eje.
Om det er os menneske der nedarver usunde vaner og usunde mønstre, eller om det er samfundet med de sociale medier, store industrier, presset på de unge, på de pensionerede og på dem midt i mellem er også irellevant.
Og om det er vores livsstil med usunde spisevaner, dårlige aktivitets vaner, eller om det der er i den mad vi spiser fordi vi har for travlt til at lave den selv. Eller om der er tale om en livskrise med eller uden en indlysende årsag. Det er er også uden betydning.
Faktum er, at virkelig mange mennesker kæmper med tunge temaer hver eneste dag. Så hvis du sidder derude og føler dig bare en lille smule ramt, så er den god nok! Det du sidder med, er svært alene fordi du mærker det som svært!
Følelser kan man ikke diskutere
Så ja! Hvis du mærker noget som tungt, svært, hårdt, uoverskueligt.. Så er dét, sådan det er, og så fortjener du som menneske at få det bedre! Alene fordi du er et menneske!
Sundhedsvæsnet og den mere alternative behandlerverden kender udemærket til midler der er bevist virksomme.
Man har allerede indført nogle af disse givtige midler som dele af aktive behandlingsprogrammer. Endda selvom denne recept på livskvalitet ikke indebar almindelig kemisk fremstillet medicin. Og det har man fordi det virker!
Desværre er resultatet af en recept på det der kan tilføje dig større livskvalitet eller livsglæde ofte kun kortvarig når du ikke investere noget af dig selv. For dér hvor vi ikke kan læne os tilbage og blot spise en pille, er der et krav om at vi skal investere noget af os selv, i os selv. Og det kan være virkelig hårdt at gøre netop det, når vi føler at vi står alene og skal ud hvor vi ikke har været før, hvor vi måske ikke kan bunde.
Et lille eksempel
Min kære mor fik for nogle år siden konstateret Diabetis 2, dvs. livsstils-sukkersygen. Min mor er i slutningen af 70´erne og min personlige begejstring ville ingen ende tage da hun fik tilbudt den helt store pakke: Samtaler med en diatist, kostvejledning og hun blev tilknyttet et hold med mænd og kvinder i hendes egen aldersgruppe hvor de trænede cirkeltræning.
Det virkede! Hun ændrede på sine spisevaner, hun trænede, modtog undervisning i sund kost, hun tabte sig og fik forbedret sine tal.
Men en sådan pakkeløsning fra kommunen (eller sundhedsstyrelsen(?)) har en udløbsdato. Det var velsagtens meningen at min mor skulle have erhvervet sig en masse nye, sunde, spise og livsstils vaner under forløbet. Men i det øjeblik fællesskabet, opbakningen og opfølgningen stoppede, blev det svært for min mor på snart 80 år, at vedholde de nye vaner.
Hvis du ønsker at vide mere om ovenstående offentlige “pakkeløsning” i forbindelse med Diabetis 2, kan du evt. tage fat i egen læge. Alternativt anbefaler jeg bogen “Ikke til forhandling” af Chris MacDonald som fåes som Paperbag, e-bog og lydbog lige her.
Fællesskab og det at blive mødt
Ikke alle har brug for store fællesskaber for at få det bedre, men det er så afgjort en fordel at få gjort sig bevidst, at vi alle har en plads i alle mulige sammenhæng. Jeg plejer at spørge mine klienter: “Hvad er du en del af, der er større?” Det føles nemlig dejligt at blive mindet om, at vi aldrig er alene. Ligesom det føles godt at blive mødt og taget alvorligt med det vi hver især slås med.
Ræk ud
Vi kan ikke altid løse vores “knuder” op alene. Hvis du har det svært, skal du måske have hjælp for at få det bedre. En hjælper kan blandt andet være familie, en god ven, en kollega, og for nogle er det bedst at tale med en mere anonym person som f.eks. en psykolog, en terapeut eller en alternativ behandler. Her er en lille bid af min egen oplevelse for nogle år siden.
Ét er sikkert: Vi fortjener alle at opleve glæden i livet og i dagligdagen!
Seneste kommentarer