Kan man bevidst arbejde sig til større livsglæde?
Alt for mange mennesker har det svært på den ene eller anden måde og heldigvis gør vores fokus på dette problem også disse mennesker klar over at livsglæde er hvermands eje.
Årsagerne til at vores livsglæde halter er mange
Det kan handle om alt fra vores massive brug af sociale medier, presset på de unge, mangle på fysisk aktivetet, mangel på social aktivitet, mangel på tid der f.eks. viser sig i den mad vi spiser fordi vi har for travlt til at lave den selv. Eller der kan være tale om en livskrise med eller uden en indlysende årsag, f.eks. nedarvede levevaner og livsmønstre, .
Faktum er, at alt for mange mennesker kæmper med at få øje på deres egen livsglæde. Så hvis du sidder derude og føler dig bare en lille smule ramt, så er den god nok, også selvom det kan være svært at sætte ord på: Det du sidder med, er svært fordi du oplever det som svært!
Følelser kan man ikke diskutere
Så ja! Hvis du oplever at noget i dit liv føles tungt, svært, hårdt, uoverskueligt.. Så er det sådan det er, og så fortjener du som menneske at få det bedre!
Sundhedsvæsenet og mange alternative behandlere har allerede indført nogle brugbare, tværgående løsninger som af aktive behandlingsprogrammer mod denne gennemgående problemstilling. Og til trods denne form for recept ikke indsholder almindelig kemisk fremstillet medicin, virker den!
Men her stopper de gode nyheder:
De gode effekter af denne form for behandlingsprogrammer der kan tilføje dig større livskvalitet og livsglæde, er ofte kun kortvarige når du ikke investere noget af dig selv.
For netop herhvor vi ikke for lov at læne os tilbage og blot spise en pille, er der et krav om at vi skal investere noget af os selv, i os selv. Og det kan være hårdt at gøre netop det, når vi føler at vi står alene og skal ud hvor vi ikke har været før, hvor vi måske ikke kan bunde.
Et eksempel:
Min kære mor fik for nogle år siden konstateret Diabetis 2,: livsstils- eller gammelmands-sukkersyge. Min mor er i slutningen af 70´erne og min personlige begejstring ville ingen ende tage da hun fik tilbudt den helt store pakke: Samtaler med en diatist, kostvejledning samt blev tilknyttet et hold med ligestillede jævnaldrende, hvor de trænede cirkeltræning.
Og det virkede! Hun ændrede på sine spisevaner, hun trænede, modtog undervisning i sund kost, hun tabte sig og fik forbedret alle sine tal.
Men en sådan pakkeløsning har en udløbsdato. Det var velsagtens meningen at min mor skulle have erhvervet sig en masse nye, sunde, spise og livsstils vaner under forløbet. Men i det øjeblik fællesskabet, opbakningen og opfølgningen stoppede, blev det svært for min mor på snart 80 år, at fastholde de nye vaner.
Hvis du ønsker at vide mere om ovenstående offentlige “pakkeløsning” i forbindelse med Diabetis 2, kan du evt. tage fat i egen læge. Alternativt anbefaler jeg bogen “Ikke til forhandling” af Chris MacDonald som fåes som både Paperbag, e-bog og lydbog.
Fællesskab og det at blive mødt
Ikke alle har brug for store fællesskaber for at få det bedre, men det er så afgjort en fordel at få gjort sig bevidst, at vi alle har brug for en følelse af at være en del af et fællesskab. Jeg plejer at spørge mine klienter: “Hvad er du en del af, der er større end dig alene?” Det føles nemlig dejligt at blive mindet om, at vi aldrig er alene. Ligesom det føles godt at blive mødt og taget alvorligt med det vi hver især slås med.
Ræk ud
Vi kan ikke altid løse vores udfordringer alene. Hvis du har det svært, skal du måske have hjælp for at få det bedre. En hjælper kan blandt andet være familie, en god ven eller en kollega, og for nogle er det bedst at tale med en mere anonym person som f.eks. en psykolog, en terapeut eller en alternativ behandler. Her er en lille bid af min egen oplevelse for nogle år siden.
Ét er sikkert: Vi fortjener alle at opleve glæden i livet og i dagligdagen!