Brev til den bekymrede forældre

 

Kære bekymrede mor og far

Du gør det godt – du er en god forældre!

Nedenfor beskriver jeg hvordan vores bekymring påvirker vores børn, og omvendt vores kærlighed gør det samme. Til slut giver jeg 5 konkrete råd og øvelser som du let kan gøre brug af med det samme. Det vil give mere plads til ren kærlighed og glæde.

Ikke bare god intention

Stort set alt hvad du gør, gør du med dit barns trivsel for øjet. Selvom du aldrig med sikkerhed kan vide om beslutningen du træffer er den rigtige, træffer du den i den overbevisning. Det betyder, at du altid gør dit bedste.

Dit bedste, med de forudsætninger du har i det pågældende øjeblik. Måske erfarer du med tiden at der var andre måder tingene kunne være blevet gjort på, men lige her og nu løser du udfordringerne på den bedste måde, som du formår!

Dit barn ser dig

Når du bekymre dig, og ser på dit barn med dine bekymrede øjne, modtager og tager dit barn i mod din bekymring. Ubevidst mærker dit barn dine følelser og uden at kunne sætte ord på det, står barnet måske tilbage med følelsen af at

• jeg er ikke god til at være mine forældres barn – eller
• jeg burde være på en anden måde så min mor kan være glad – eller
• jeg skal have styr på alle ting så mine forældre ikke skal bekymre sig

Fortvivl ikke – løsningen og forklaringen er lige om hjørnet

Hvorfor registrerer barnet alt?

Vi kan som forældre være tillbøjelige til at tænke at “børn jo bare er børn, så længe vi ikke deler vores bekymringer med børnene, går det nok..” Jeg ville ønske at det var sandt. Men børn kan aflæse deres forældres følelser fordi de har gjort det siden de var spæd. Det er en stor del af deres emotionelle udvikling at kunne aflæse netop følelser og stemninger.

Når barnet, helt ned til det lille spædbarn lærer at aflæse og genkende og senere navngive følelser, udvikler det sin emotionelle intelligens. Den skal barnet senere bruge når det skal kunne regulere sine egne følelser og skal danne relationer.

Udnyt dit barns evne til at se dig

Vores hjerne er plastisk

Når vi taler om at vores hjerner er plastiske, betyder det at vi til enhver tid kan træne og lære nye vaner og nye måde at tænke på. Så derfor kan du som forældre til enhver tid tage ansvaret for hvilke følelser og stemninger du sender videre til dit barn. Det er ikke nødvendigvis en nem opgave, men det er et valg vi hver især må træffe, for vores børns skyld.

Dine kærlige øjne

Du skal vide, at du, når du ser på dit barn med varme, kærlige og milde øjne, modtager og tager dit barn imod din kærlighed. Ubevidst mærker dit barn dine følelser og uden at kunne sætte ord på det, står barnet med stor sandsynlighed tilbage med følelsen af at

• jeg er god nok præcis som jeg er – eller
• lige meget hvad jeg gør, vil min mor/ far stadig elske mig – eller
• de voksne har styr på det, så jeg kan slappe af

Det er nemt at træffe en beslutning om at tørre sin bekymringsfuge af med vaskekluden, når man ved hvilken enorm effekt det har, og endda lige med det samme. Det sværeste er ofte at føre tanken ud i livet, det kræver bevidsthedt, opmærksomhed og en evne til at kunne se ud over egne behov og følelser.

Fem konkrete øvelser – lige til at gå til

Hvad du helt konkret skal gøre

• Se på dit barn med milde øjne. Se på dit barn som du så på det da det var spæd, dengang du hver dag var bevidst om hvor fantastisk det var at det lille hjerte slog.
• Se på dit barn med dit hjerte, luk fornuften og tankerne ude.
• Vid med dig selv at det er dig der er den voksne og ansvarlige, det er dig der har det bærende ansvar for dit barn. Prøv at sig det højt til dig selv.
• Vid med dig selv at det er dig der skal sætte retningen for dit barn og det er du fuldt ud i stand til.
• Sig følgende sætning til dit barn, men inde i dig selv: “Jeg er din mor/ far. Du er mit barn. Det er mig der giver (hermed menes alt lige fra gaver til husly, mad, tryghed og vigtigst: Kærlighed), og dig der tager imod.”

Hvem skal du dele din bekymring med?

Alle kan blive bekymrede for deres børn, lige meget hvor store eller små de er. Lige meget om de er flyttet hjemmefra eller selv skal være bedsteforældre. De er stadig vores børn! Det er naturligt og kærligt at bekymre sig om andre. Men den ubetingede kærlighed skal komme forud bekymringen.

I meget gamle dage rådførte man sig hos sin mor, sine bedsteforældre eller hos byens kloge kone. I dag er det nemt at rådføre sig med stort set alle der vil lytte, i grupper og forummer på sociale medier, eksperter, noneksperter, familie og så videre. Vær opmærksom på at du vil modtage lige så mange forskelligrettede og velmenende råd som der er mennesker du har spurgt.

Prøv at begrænse dig til at rådføre dig med nogle få. Vælg nogle som du har tillid og tiltro til og som du selv ønsker at spejle dig i.

Husk: Du er en god forældre!