Det er så banalt, og så forløsende når vi forstår det, at vi sjældent fatter det, før vi kigger tilbage og ser helheden! Det er nok lidt en kliché men det behøver ikke være svært eller en meget lang proces at udvikle sig: At ændre en smerte, en sorg, en vrede, eller en hvilken som helst tyngende følelse. Det, selvom mange mener at når det er vigtigt for os, må det selvsagt også være svært og tage meget lang tid!

Er det en sandhed der lyder bekendt?

Jeg fortæller altid de mænd og kvinder der kommer til mig, at det vi skal sammen, både er logisk og objektivt ret simpelt. Samtidig med at det ikke behøver at være tungt, er det for de fleste virkelig forløsende, at give sig lov til at tage sig selv alvorligt: At tage ansvar for sig selv. Du er formentlig selv allerede igang med dette, siden du er læser denne tekst, om du er bevidst om det, eller ikke.

Det betyder ikke, at det dermed er sjovt eller direkte behageligt at stå midt i. For så sort/ hvidt er det heller ikke! Faktisk kommer der ofte blanke øjne. Og sådan må det gerne være: Vi involverer os når det er vigtigt!

Dit sind er ikke færdigudviklet

Din krop og sind er på alle måder designet til at passe på dig. På den måde kan du overkomme at være i situationer eller med mennesker, som det f.eks ville være for hårdt for dig, at være med, ellers. Og derfor er det vigtigt at finde en der kan støtte dig i din proces. En, som ser dig, og rummer dig, med alt hvad du er, uden at vælte. Også alt det, du dårligt kan sige højt, eller måske ligefrem tænke. Nogle gange kan en nær veninde eller et familiemedlem være den person. Andre gange skal der mere til. Og husk så igen på, at vi er dybt intelligent designet: Når noget gør ondt i sindet, er det et tegn på at det kæmper for at beskytte dig. Men det skal ikke gøre ondt at være dig, det vil jeg gerne sige til dig.

Du kan re-designe dit sind

Det er ved at være alment kendt inden for forskning, at vores hjerner er plastiske og dermed ikke faste eller konstante. Det betyder for dig og mig, at vi kan omprogrammere måden vi opfatter os selv og vores verdens billede. Eller sagt med andre ord: Din sandhed om dig og det der skete, kan laves om. Så hvor du tidligere blev ramt på dine følelser når du fik en henvendelse fra ex. kæresten, eller fik ticks når du så en rød bil, kan du komme derhen hvor du kan opfatte situationen ganske nøgternt. Det vil i mange tilfælde frigive store mængder af energi. Energi du så kan bruge på dig, og dem du holder af.¨!

Let tilgængelige redskaber til at gøre noget andet

Desing der virker i praksis

Det er super smart at vores sind og underbevisthed passer på os, og nærmest sletter traumatiske oplevelser fra vores bevisthed. Vi tager nemlig kun det ind, som vi kan rumme. Det betyder at hele dit system virker fuldstændigt som det er designet til! Men det betyder også, at vi risikere at få ticks hvergang vi ser en rød bil, uden at forstå hvorfor. Derfor vil jeg gerne igen understrege følgende:

  • Dit sind gør præcis hvad det er designet til
  • Det der tynger dig nu, er ikke en fast eller konstant del af dig
  • Når du beslutter, at tingene skal være anderledes, bliver de anderledes
  • Når du tager ansvar for dig selv, har du allerede tilmeldt din egen “designskole”
  • Det er ikke en livslang proces at re-designe dit sind, men der er som regel flere steps
  • Det behøver ikke være svært at udvikle sig, fordi det gør ondt lige nu

Udvikling: Step 1 og 2

Lige nu er den første dag i resten af dit liv:

  • Overvej om noget skal ændres
  • Gør noget nyt, når du har besluttet at du vil have nye resultater

Og, blot mellem dig og mig: Jeg ved, at du har alle de kræfter og resourcer der skal til, for at du kommer i mål, og jeg vil gerne være den første til at heppe på dig!