Swipe til højre
Swipe til venstre
Første indtryk varer ved.. Lige til andet indtryk overrouler det første.. Til det samlede indtryk er dannet og dette nok mere baseret på vores eget verdensbillede, end på det faktuelle.
Vi træffer hurtige beslutninger som aldrig før.
Vi ved, at vi er dødelige selv om de fleste af os instinktivt kæmper for netop at udødeliggøre os: Verden er blevet mindre og den ligger for vores fødder. Det er os der styrer livets gang?
Der er ikke tid til at slikke sår, så det er praktisk at holde distance så vi ikke kommer til skade, så vi ikke får hverken sår eller ar… Swipe..
Er det sådan du lever dit liv er du ikke alene, men er det sådan du ønsker at leve det?
Vores verden har så mange dimensioner.. Skabt af livet omkring os.
Af naturen, jorden.
Hvornår har du sidst mærket jorden mellem dine fingre?
Duftet til den?
Brugt et øjeblik på at være taknemmelig over at vi kan leve her på jorden, at vi kan bruge af alle jordens ressourcer, og overvejet hvorfor vi skal passe på den?
Og det skal vi! For din skyld! Så du kan forblive udødelig.
Træk vejret.. så du kan mærke dig selv og dine fodsåler.. og forbindelsen til jorden under dem.
Og slap så af..
Første indtryk, er et øjebliks billede.. Det rette lys, den rette vinkel.. Det du mener at vide om motivet.. Alle dine tidligere erfaringer har lært dig hvad du ved i dag.
Det, der virkelig betyder noget her i livet, er det vi har kæmpet for, arbejdet for, gjort os umage for at få, eller opnå:
U-mage: Når det ikke er så let endda..
Som det lille barn, som moderen gennem tiderne har måtte give liv med sine sidste kræfter, under fødslen. Barnet der er blevet til ved et utroligt sammentræf af mange, mange, utrolige sammenfald og øjeblikke. Og som er skabt ved næring af alle moderens krops ressourcer og energier..
Tålmodighed..
Intet i den proces har kunne fremskyndes, og vi elsker resultatet lige meget hvordan det arter sig..
Så stop op.. og træk vejret.. Dybt..
Tag dig tiden der skal til, hvis det virkelig betyder noget.
Tag kampen op, og glæd dig når du står i målet: Har du gjort dig umage, er glæden og betydningen ikke til at tage fejl af.
God fornøjelse med dit ikke nødvendigvis magelige liv
Seneste kommentarer