Jeg er sprunget ud som foredragsholder. Hvem skulle have troet det? Da jeg var 12-16 år kunne jeg knapt nok give hånd til familiefesterne. Jeg havde mavepine hver gang jeg skulle med nogle steder og mine håndflader var så fugtige at min sommerkjole fik synlige mærker når jeg prøvede at tørre hænderne af i den, inden der skulle gives hånd. Det var så langt fra at gå til fest, som man kan forestille sig!
Jeg er ikke længere 15 år og heldigvis for det. Men det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg igen og igen, også som voksen, er blevet ramt af de samme overvældende følelser der har holdt mig tilbage fra at gøre vilde ting og fra at nyde fester og ferier med venner og veninder. Den generthed der dækkede for så meget af mit væsen blev en del af min identitet og var et yderst effektivt middel der sørgede for, at jeg ikke trådte frem og viste hvem jeg virkelig var. Jeg kunne ikke. Ganske simpelt! Den positive effekt var at jeg på den måde formåede at beskytte mig selv for alt det vi udsætter os for, når vi blotter os og viser hvem vi er. Det var i hvert fald positivt for mig. Og det er sådan vores sind virker: Vi passer på os selv, det bedste vi har lært!
I dag, 25 år senere, har jeg påkaldt mig min styrke til at vise jer hvem jeg er. Det har ikke været en nem rejse, men det er som for bjergbestigeren der kæmper sig til bjergets top: Rejsen er fantastisk. Hver eneste dag gemmer på en sejr og man kommer hele tiden tættere på målet: Målstregen på toppen! Det kan godt være at der står flere flag på toppen for du er ikke den første der har gjort det, men det overskygger ikke glæden ved at du også gjorde det!
Jeg har lært så meget på denne færd og jeg har fået så meget indsigt i hvordan vi som mennesker fungerer i samspil med hinanden, at intet af det ville give mening om ikke jeg giver det videre.
Og netop derfor holder jeg nu foredrag. Og derfor giver jeg terapi.. Vi skal alle starte et sted, min færd starter lige her!
Seneste kommentarer