Kan vi tåle virkeligheden – en lille fortælling


Og så har jeg ringet efter den tømrer! Du ved, ham der skulle give et tilbud på vores vinduer. Jeg er simpelthen så træt af at vente på at Anders får det ordnet. Der sker jo aldrig en skid!

Jeg slår blikket ned og har svært ved at undertrykke mit smil. Jeg tænder for bruseren igen, og prøver at følge med deres samtale i smug, selvom det må være klart for de fleste at privatlivets fred bliver ophævet, når man hæver stemmen for at kunne samtale under bruseren i en svømmehal. Desuden er vi alle nøgne. Nøgne og blottede: Det nytter ikke at prøve at skjule noget, hverken det ene eller det andet: Herude er vi alle ens.

Jeg betragter flokken af kvinder der træder ind fra svømmehallen så godt jeg kan, uden briller på. Jeg gætter på, ud fra deres samtaler, at de er pensionerede og vurderer at de har kendt hinanden, og muligvis også deres respektive familier, i mange år. De er alle hvad jeg i daglig tale ville kalde for almindelige af udseende. Ingen skiller sig særligt ud men ikke desto mindre er de alle, hver især smukke!

Mange teenagere er så bonerte at de fuldstændig undgår at vise sig nøgen, selv i omklædningsrummet. De kigger ned og undgår at vaske sig. De er allerede iført badetøj inden de når ud til bruserne.

Selvom jeg tænker at vi alle nok kigger lidt på hinanden, føles det stadig forbudt at kigge for længe. Ingen vil fanges i at stirre, ingen ønsker at møde den andens blik som man står her med alle sine fejl og mangler.. Tænker jeg. Og så igen, måske er det blot min verden.. Jeg ved jo faktisk intet om hvad de andre tænker. Men de unge piger viser det med al tydelighed. Selv møder jeg sjældent eller aldrig de andres blik, nok fordi jeg er hæmmet af at være så nærsynet at jeg aldrig med vished uden briller kan vurderer om de andre kigger på mig, eller lige forbi mig.

Lige disse kvinder møder jeg næsten hver gang jeg morgensvømmer. De er alle lidt store, men også robuste, fysisk aktive og fyldt med energi. Og de er alle smukke på en måde der synes forsvundet i det billede vi præsenteres for af kvinden i det offentlige rum. Her er kvinden som hun faktisk ser ud!

Brysterne er store og tunge, og passer harmonisk sammen med kvindernes brede hofter og runde lår. Maven er med top på og jeg fornemmer at der også er indtil flere folder på deres rygge. Jeg tager mig i at glædes over dette besynderlige fænomen, som jeg til dato aldrig har set eksponeret i et eneste af de medier der ellers så flittigt viser kvindens krop frem i alle tænkelige positioner. Folder på ryggen: Jeg må nu endnu engang konstatere, at jeg ikke er så særlig endda.

Disse store, bløde, power kvinder der har levet det meste af deres liv, er stadig sprudlende, oplevelses og sladder-søgende. De taler højt og griner mens de fuld af respekt  og kærlighed udleverer deres egne og mænds svagheder: Det er tydeligvis kendt af enhver, at Anders er et sløvt drog!

Jeg vil gerne, at kvinder som disse blev eksponeret mere. For at hjælpe os alle med at bevare jordforbindelsen. For at vi kan se, at vi ikke et hverken værre eller bedre end alle andre. For at vi kan huske at se det smukke der ligger bag det ydre og huske at ingen har lovet os, at livet ville være let, eller smukt at komme igennem. Også selvom det ind i mellem er det!

Eller…?